Er du en klimabevidst økologisk landmand?
- ellers kan du blive det.
På denne side er der forslag til, hvordan du konkret kan komme i gang.
De økologiske landmænds organisationer vil fremme konkrete aktiviteter til gavn for klimaet. Som landmand kan du altid henvende dig til dit lokale rådgivningscenter og få information om muligheder for klimaforbedringer og energibesparelser.
Find en økologi-rådgiver: Økologikonsulent-listen
Rådgivning om biogas: 
Rådgivning om energiinvesteringer: 
Økologisk Landsforening tilbyder også rådgivning vedrørende etablering af biogasanlæg
Gode råd til at nedsætte energiforbruget på bedriften:
Energisparetips:
- Udskift gamle og energitunge maskiner
- Varmegenvinding fra mælk til opvarmning af stuehus
- Forkøling af mælk med brøndvand
- Frekvensregulering af vakuumpumpe
- Skumringsrelæ + urstyring af lys ude og i stalde
- Varmegenvinding fra mælk til forvarmning af vaskevand
- Luft-luft varmepumpe i stedet for direkte elvarme
- Udskiftning af lamper og lysstofrør
- Udskiftning af cirkulationspumper til A-pumper
- Flytning af kondensatorer ud i fri luft
- Overvågning af energiforbruget og af timetællere
- Reducer antallet af markbehandlinger i samråd med planteavlskonsulenten
og
- Dæk energiforbruget med vedvarende energi!
Kilde: Energitjenesten
Du kan også læse meget mere om energiforbrug på: www.elsparefonden.dk
Start med et energitjek:
De økologiske organisationer opfordrer til at økologer gennemfører energitjek:
Den energi i form af brændstof og el, der direkte bliver brugt på en gård, er ansvarlig for mellem 10 og 20 procent af bedriftens samlede belastning af klimaet. Økologiske landmænd kan med fordel få bedre styr på deres brændstofforbrug ved at udskifte gamle energitunge maskiner og reducere deres elforbrug ved at få foretaget et energitjek på gården.
Det er nemt og enkelt at få foretaget et energitjek på bedriften. Det er godt for klimaet - og for pengepungen! Det er normalt billigt at få gennemført et energitjek set i forhold til de besparelser, gennemgangen kan føre med sig. Flere energiselskaber udfører det ligefrem gratis.
Følgende selskaber har erfaringer med at lave energitjek hos landmænd. Kontakt dem og bestil en energikonsulent:
Byggeri & Teknik: www.byggeri-teknik.dk
EnergiMidt: Energi med omtanke
Energitjenesten: www.energitjenesten.dk
Læs om erfaringerne med energitjek på økologiske landbrug
I projektet ”Energibesparelser på økologiske landbrug”, blev 40 økologiske landbrug besøgt af en energikonsulent i løbet af 2007 og 2008. Der blev foretaget et energitjek med hovedvægten lagt på elforbruget. Efter relativt få besøg stod det klart, at sparepotentialet var stort. – Især hos mælkeproducenter. Læs slutrapporten her (pdf.)
Projektet er gennemført af Økologisk Landsforening i samarbejde med Energitjenesten Midt- og Østjylland. Projektet blev finansieret af Energisparepuljen.