Klimagasser – eller rettelig drivhusgasser – er luftarter, der kan opsamle varmestrålingen fra jorden, og derfor stiger temperaturen, når indholdet af drivhusgasser i atmosfæren bliver større.

De vigtigste drivhusgasser fra landbruget er:

Kuldioxid (CO₂)

• Udledes når der afbrændes fossile brændsler til produktion af kunstgødning, sprøjtemidler, samt ved brug af elektricitet og brændstof til traktorer m.m.
• Når det organiske materiale i jorden nedbrydes udledes også store mængder CO₂. Til gengæld kan der også lagres store mængder CO₂, ved at dyrke bestemte afgrøder.

Lattergas (N₂O)

• Har en drivhuseffekt, der er 296 gange større end CO₂’s.
• Dannes når kvælstofgødning omdannes af mikroorganismer i jorden. Mængden af gødning har stor betydning for mængden af dannet lattergas.

Metan (CH₄)

• Har en drivhuseffekt, der er 23 gange større end CO₂’s.
• Dannes i dyrenes tarmsystem – især hos køer og får.
• Dannes også i gylletanke og andre gødningslagre.

Man opgør den samlede drivhuseffekt fra de tre drivhusgasser i CO₂-ækvivalenter.

Lattergas fra omsætning af kvælstofgødning udgør omkring 47 % af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.

22 % kommer fra udledning af metan fra husdyrbruget

Det meste af resten kommer fra energiforbruget.

Da lattergas (N₂0) er så meget stærkere en drivhusgas end de to andre, vil drivhuseffekten fra landbruget i høj grad afhænge af omsætningen af kvælstof. Jo mere kvælstof (N), der er i overskud på bedriften, des mere klimagas afgives der, som det ses i figuren herunder.

Figur 1. Udledning af drivhusgasser i forhold til kvælstofoverskud og kvælstofeffektivitet. Kvægbrug.

Kilde: Kursusoplæg ved Jørgen E. Olesen

Man kan også se i figur 1, at økologiske kvægbrug har mindre kvælstofoverskud og mindre udledning af klimagasser end konventionelle. Nogle økologiske bedrifter kan forbedre deres kvælstof-effektivitet, og kunne på den måde få en bedre klimaprofil.

CO₂
Der udledes store mængder CO₂ ved omsætning af organisk materiale fra planterester, husdyrgødning og humusstoffer i jorden.

Det sker når mikroorganismer omsætter det organiske materialer, og der er adgang til luftens ilt.

Kommer det organiske materiale i stedet ind i et biogasanlæg og omsættes der, vil kulstoffet blive frigivet som metan og kan tjene som brændstof, inden det frigives som CO₂.

Jordens store pulje af kulstof vil afgive meget CO₂ til atmosfæren, når jorden bearbejdes f.eks. gennem pløjning og ligger uden plantevækst i perioder.

Særligt stort er problemet, hvis man dræner og dyrker fugtige jorder, der typisk indeholder ekstra store mængder humus.

Landmanden kan derfor begrænse udledningen af CO₂ ved

• At håndtere husdyrgødningen via biogasanlæg.
• At begrænse jordbehandlinger, der belufter jorden.
• At holde jorden dækket med planter.
• At undgå opdyrkning af fugtige jorde – allerede opdyrkede organiske jorde kan lægges tilbage til vådområder.

Planteproduktionen modvirker disse effekter ved at opsuge CO₂ fra atmosfæren gennem fotosyntesen i de grønne blade.
Ved at dyrke flerårige afgrøder som kløvergræs, lucerne, buske og træer vil planternes rødder kunne lagre store mængder af den indsamlede CO₂ som humusstoffer i jorden. Se også under CO2-binding i landbruget

CO2-udledning via energiforbrug
I økologisk plantedyrkning bruges der mere dieselolie, fordi der skal køres mere med husdyrgødning og harves flere gange mod ukrudt.

I figuren herunder vist forbruget af dieselolie ved dyrkning af 1 ha vårbyg henholdsvis økologisk og konventionelt.

Figur 2. Brændstofforbrug ved dyrkning af 1 ha vårbyg på lerjord

Kilde: FØJO-rapport nr. 19/2004: Energi i økologisk jordbrug

Det samlede energiinput vil dog oftest være størst på det konventionelle landbrug, hvor der er et større indirekte energiforbrug gennem indkøb af foder og gødning, som vist i figur 2.

Figur 3. Det samlede energiforbrug på økologiske kvægbrug sammenlignet med konventionelle kvægbrug med forskellig husdyrtæthed

Kilde: FØJO-rapport nr. 19/2004: Energi i økologisk jordbrug

Lattergas
Lattergas dannes i jorden og i lagre af organisk gødning i områder, hvor der er begrænset med ilt.

Lattergas er en kvælstofforbindelse (N₂O), og dannes når mikroorganismer omdanner kvælstofforbindelser, der er i gødning og planterester.

Udledningen af lattergas bliver størst, når der er overskud af letomsættelige kvælstofforbindelser, som ammonium og nitrat, i jorden. Hvis der gødes mere end planterne hurtigt kan udnytte, så stiger risikoen for dannelse af lattergas kraftigt.

Både kunstgødning og husdyrgødning kan give anledning til dannelse af lattergas. Kunstgødning især fordi der kommer er meget letomsættelig kvælstof på en gang. Husdyrgødning fordi omsætningen af det organiske materiale bruger ilt, og lavt iltindhold fremmer dannelsen af lattergas.

For både økologiske og konventionelle landmænd er det derfor en udfordring at tilrettelægge plantedyrkningen, så der dannes mindst muligt lattergas.

Figur 4. Udvikling af lattergas i konventionel og økologiske forsøgsmarker med vinterhvede

Kilde: Kursusoplæg ved Jørgen E. Olesen

Vigtige måder til at begrænse dannelsen af lattergas er:

• Undgå at der ophobes nitrat i jorden ved at:
• Holde jorden dækket af planter (efterafgrøder)
• Gøde flere gange med mindre mængder
• Sørge for at planterne har gode vækstbetingelser så de udnytter gødningen
• Udnytte biologiske kvælstoffiksering i bælgplanter
• Begræns nedmuldning af plantemasse med højt kvælstofindhold (efterafgrøder og grøngødning):
• Høst plantemassen og send det gennem et biogasanlæg.

Metan
Dannelse af metan kræver at følgende forhold er tilstede:

• Organisk materiale (foder / plantedele)
• Metan-dannende bakterier
• Ingen ilt (anaerobt miljø)
• Passende temperatur (kropstemperatur)

Disse forhold er typisk tilstede:

• I vommen hos drøvtyggere (køer, får m.fl.)
• I endetarmen hos enmavede dyr (grise, heste m.fl.)
• I gødningslagre (især gyllebeholdere)
• I humusjorde (mosejord) med høj vandstand

Man arbejder med flere forskellige metoder til at reducere udviklingen af metan. Flere af disse vil næppe blive godkendt i økologisk jordbrug.

Metoder til at begrænse udledningen af metan:

• Mere fedt i foder til køer
• Stivelse frem for sukker i kvægfoder
• Metanhæmmende stoffer i kvægfoder
• Forsuring af gylle
• Flydelag eller fast låg på gyllebeholdere
• Lufttæt overdækning af faste gødningslagre
• Nedkøling af gødning, der lagres
• Omsætning af gødningen i biogas-anlæg, hvor metanet opsamles

Den sidste metode har det fortrin, at metanet bliver brugt som energikilde og derved kan fortrænge afbrænding af fossile brændstoffer.

Omsætningen i biogasanlæg kræver dog også en vis oplagring af den rå gødning, så det stadig er aktuelt at sørge for kold lagring i lukkede tanke.

Etablering af biogasanlæg er nærmere belyst i temaet: Biogas i økologisk jordbrug

Kilder:
Dansk landbrug og fremtidens klima (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og AgroTech)

FØJO-rapport nr. 19/2004: Energi i økologisk jordbrug

Videnskabelig dokumentation for klimaeffekter. Indlæg af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen ved kurset : Økologisk jordbrug og klimaet